I «Sogningen»
Brevet stod i avisa «Sogningen», Vik, 12. mars 1914. «Sogningen» hadde gjennom heile jubileumsåret artiklar og smånotiser om grunnlovsjubileet; mellom annna ein heil serie under tittelen «Frihetsverket. En Fremstilling av begivenheterne i 1814», og ikkje lite «lokalhistorisk stof.» 1814-brevet frå Bergen fall i god jord. Det «læstes med megen Interesse», melde avisa etterpå.
Innhaldet
Brevet handlar om «1814 – lokalt», i Bergen pr. 12. mars 1814. Tønnes Rolfsen fortel begeistra om tilskiping i Komediehuset (teaterbygning på Engen) med songar av «Biskoppen» og «Sagen» på programmet (nasjonal-patriotane Lyder Sagen, skulemann og forfattar, og biskop Johan Nordahl Brun). Vidare skriv han utførleg om eidsavlegging og val på utsendingar til «Rigsmødet» i «hver sin Kirke», og om val av utsendingar frå militæravdelingar. «De militære avsagde afsagde Eden paa Engen under Musik, 9 Gange Hurra for Norge, 9 Gange for Prinds-regenten, og 9 Gange for Krigerne.» Brevet sluttar med ei setning om føreståande bededag og val i Sogndal (fredag 18. mars). Tønnes Rolfsen «og mange andre» trur at mottakaren av brevet, Ludolf Johan Eide, kjem til å verta vald som utsending frå Nordre Bergenhus amt. (Ludolf Eide vart ikkje vald som utsending fråamtet, heller ikkje som valmann frå Sogndal, men han var ein av dei 12 som skreiv under på fullmakta til Regenten, Christian Frederik).
Kommunikasjon
Brevet seier noko om kommunikasjon og nyhendeformidling år 1814. Hovudpostruta mellom Bergen og Christiania gjekk innom Sogn og Fjordane, sjøverts mellom Gudvangen og Lærdal, med postopneri på Frønningen. I brevet datert laurdag 12. mars viser brevskrivaren til aviser, «forrige Uges Adresse Aviser». Når Tønnes Rolfsen i Bergen skriv brevet, reknar han med at Ludolf Eide i Sogndal har lese om teateroppsetjinga på Komediehuset, og det ligg nær å tru at at Ludolf Eide hadde brevet om bededag og val i Bergen, datert 12. mars, i hende før han gjekk til hovudkyrkja på Stedje, fredag 18. mars. Brevet viser altså at nokre folk i Sogndal kjende til sjølvstende-stemninga i Bergen og hendingane der då dei sjølve samlast til bededag og val.
Brevet
1814-brevet frå Tønnes Rolfsen i Bergen til Ludolf Eide i Sogndal er her attgjeve i utskrift frå avisa Sogningen, 12.03.1914. I utskrifta er sett inn nokre hakeparantesar. Tittel i Sogningen: Et Hundreaars-Minde
«Det er nu længe siden Du modtog Brev ifra mig; thi Tiden har altid været mig meget knap, naar jeg skulde skrive, og intet har jeg haft af Vigtighed, at skrive Dig til.
I Dag [laurdag, 12. mars], skjønt Kl. er mange, maa vi passiare sammen om saa meget som muligt. Af forrrige Uges Adresse Aviser har du naturligvis seet den paa Komediehuset fremsagde Epilog, Sangen til Prinds Christian Fr.[Frederik] af [Lyder] Sagen, og Sangen til Norge. Epilogen er [skriven] af Biskoppen [Johan Nordahl Brun] og Sangen til Norge af [Jonas] Rein (…).
Nu haver vi Høytideligheder i denne Tid. Biskoppens Prædiken holden i Domkirken Fastelavens Mandag [21. februar], saavel som de vers afsunget efter Edens Aflæggelse i Kirken [fredag 11. mars, bededag] havde naturligvis Major von Daae med sig, og da saadant koster saa meget i Postpenger, faar Broder undskylde at jeg ikke sender samme pr. Post. De Militære afsagde Eden paa Engen under Musik, 9 Gange Hurra for Norge, 9 Gange for Prinds-regenten, og 9 Gange for Krigerne, efterat Kongens og Prindsens aabne Breve og Proclamationer vare oplæste af Generalen. General-Krigscommissair Wibe og alle Autoriteterne vare indbudne og Nærværende, samt en græsselig Hoben af Byens Indbyggere, og det norske Flag vayede paa Fæstningen, o. m: s.
Dette skeede Onsdag Formiddag 8, [9.mars] og samme Dag [9. mars] besadte Borgerinfanteriet alle Vagter.
Torsdag Formiddag [10. mars] skeede same Høitidelighed ved Borgerhærene, og Fredag Formiddag [11. mars] afsagde alle Embedsmænderne og de øvrige Borgere og Indbyggere deres Æd for Norges Selvstændighed hver i sit Sogn i Kirken. Kl. 10 samledes alle hver i sin Kirke paa Gulvet eller nede i Kirken; thi ovenpaa var blot Damer og nede i Kirken blot Mandspersoner. Der blev sunget Salmer og til Høytiden gjort Svar av Provsten Pavels. Sognepræsterne hav[d]e i sin Kirke holdt en Tale frå Prædikestolen i Anledning af Sagen, oplæste Kongens og Prindsens Proclamationer etc. og modtog Eden saaledes: Præsten fra Prædikestolen: Sværger at I vil opofre Liv og Blod for Norge og Norges Selvstændighed! derpaa Folket, enhver med høy Stemme og opragte Fingre, det sværger jeg: saa sandt hjælpe etc. Talen blev derpaa sluttet med Bønner etc.
Derefter blev sunget et dertil gjort Svar. Tjenesten blev sluttet og nu traadte Præsten for Alteret omgivet af 12 valgte Borgere, og alle Stemmeberettigede eller rettere sagt, alle Borgere, Embedsmænd og Bosatte, traadte frem til Alteret og nedlagde der Valgseddel paa de to av hvert Sogn, af hvilke 4 skal vælges at reise til Rigsmødet paa Eidsvold. Præsten holdt en lille Tale fra Kordøren, og derpaa blev robt tre Gange: Held for Norge og derpaa 3 Gange: Christian Fred. [Frederik] Leve. Alle Embedsmænd var tilstede, saavelsom Autoriteterne, og Korskirken alle Officerer og under det hele Garnisonens Musik, forent med Orgelet. Høytideligt var dette, og Irgens kom prægtig fra sine Ting.
I dag [laurdag 12. mars] have hele Flotilliens Mandskab og Officerer værert om bord under Hurraraab etc. Store Selskaber er her hver Aften. Wibe er i Bevægelse. I Morgen [søndag 13. mars] skal han være Fadder for August, og derpaa Sammesteds stort Galla. Tirsdag [15. mars] Aften Concert og stort Selskab i Harmonien, og Onsdag Morgon [16. mars] reiser Wibe.
August [Konow, kjøpmann, konsul] er enstemmig valgt til at reise til Christiania i Anledning Bankvæsenet og aparte Borgerskabets Valg paa ham er han dertil af Prindsen indbudt i privat Skrivelse fra Prindsen til ham. Kun han skal reise til Bankvæsenet. I andledning Rigssagen er valgt August [Konow] og [Jonas] Rein af Nykirkens Sogn. Sectretair [Wilhelm Frimann] Christie og Jens Rolfsen af Domkirken, Captain Mozfeldt og Fred.[rik] Meltzer af Korskirken og Pastor Christiansen og Fred. [Friedrich] Bøschen af Tyskekirken [Mariakirken]. Af disse 8 skal de selv vælge sig de fire der skal reise.
Jeg med mange andre tror her, at Du bliver en af de valgte for dit Amt og til saadan Post er, er det en sand Ære at blive udvalgt. Kl. er nu mange, jeg maa altsaa slutte af.
I boka Eidsvoll 1814
Til grunnlovsjubileet i 1914 gav J.W.Cappelens forlag ut boka Eidsvoll 1814, «med bilæte». Kapitlet «Fridomsgjerningi paa Eidsvoll» er skrive av Halvdan Koth. På side 128 og 129 står det om «agitasjon» for sjølvstenderørsla:
Baade i Trondheim og endaa meir i Bergen var sjølvstende-venene dei sterkaste. I Bergen var det gamle bispen Johan Nordahl Brun som sette agitasjonen i gang med fastelavns-preika si den 21de februar. Han kunde daa fortelja det som han nett hadde høyrt ifraa den Gamle heimbyen sin, [Trondheim] – at prinsen hadde lova trøndane aa staa i hop med deim i eld og uver for eit sjølvstendigt Noreg. Gamle bispen minnte paa ungdomshelten sin, Einar Tambarskjelve, og han meinte alle no vilde vera nordmenner; med prinsen vilde dei staa eller falla, han var no «vort Norges første Mand». Etter so meldingi um sjølvstende-kunngjeringi hadde kome til Bergen, heldt dei stor fest paa komediehuset den 3dje mars, der vart etter spelstykket les opp eit dikt av Brun, og dei byrge ordi hans vart fagna med glede ut yver heile landet:
Omvanke, skjelve paa vor faste Moderjord,
Før nogen Norsk skal Rigets Arving svige,
Som Roret tog i Storm, at styre Norges Rige.Til same tonen som «For Norge, Kjæmpers Fødeland» kvad Lyder Sagen lovsongen til Christian Frederik, for di han ikkje vilde skiljast fraa Noreg. Og Jonas Rein mana til aa slaa for fridomen under herropet; «nu raader Nordmænd i Norge.» Det synte seg fort i dei «politiske Klub-Diskussioner» som vatt haldne i Bergen, at baade borgarar og embætsfolk var sams um at dei ikkje vilde gaa under Sverige.»
Om avsendaren
Tønnes Rolfsen, fødd 1784, død 1837, skipsbyggingsmeister i Bergen.
Om mottakaren
Ludolf Johan Eide, fødd 21.04.1781, død 23.04.1846, proprietær, budde på Hovland, Kaupanger sokn, Sogndal prestegjeld.